Automatiktekniker - lærling

Bliv en del af en stor international virksomhed, hvor der er et godt sammenhold og plads til personlig udvikling


Hos RMIG Solutions, lige ved Malmparken station, søger vi en lærling til vores vedligeholdelsesafdeling. Kunne du tænke dig en læreplads, der kan give erfaring inden for hele automatiktekniker faget, så læs her:

I RMIG Solutions bliver du en del af verdens førende producent af perforeret metal. Vedligeholdelsesafdelingen består i dag af i alt 7 medarbejdere. Igennem hele dit forløb vil du arbejde tæt sammen med kollegaer og leder, som vil sikre den bedst mulige vejledning igennem uddannelsen.

Dine kerneopgaver vil være at:

  • vedligeholde og reparere produktionsmaskiner og  -anlæg
  • fejlfinde og reparere elektriske installationer og automatiksystemer
  • optimere produktionsudstyr og  -processer for at sikre driftssikkerhed og høj effektivitet
  • deltage i forebyggende vedligeholdelsesopgaver og planlægge vedligeholdelsesaktiviteter
  • drive projekter med ansvar – fra programmering af intaktsystemer til integration af specialudstyr på maskiner
  • diverse ad-hoc

Du kommer til at gennemgå en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt på til arbejdets alsidighed. 

Vi forventer, at du:

  • er startet på automatikteknikeruddannelsen
  • er ansvarsfuld og en god kollega
  • har lyst til at være en del af et team
    er mødestabil
  • behersker dansk, både skriftligt og mundtligt

Vi forventer ikke, at du ved en hel masse om os, men vi regner med, at du har gå-på-mod og gerne vil lære om vores organisation og arbejdsprocesser.

RMIG Solutions tilbyder:

  • Sundhedsforsikring, kantineordning, motionsrum og andre gode personalefordele
  • Gode kolleger og tæt samarbejde i afdelingen
  • Tiltrædelse efter aftale

Er du interesseret i jobbet?
Send din ansøgning samt CV til: Maintenance Manager, Torbjørn Gyllensteen, mail: job.dk@rmig.com – gerne hurtigst muligt, dog senest den 1. februar 2025. Ansøgningen bedes mærket: ”Lærling Automatik”